Sidste blog

Heeeej der ude!                                                                                        Tirsdag d. 14 Maj

Så er vi her igen og denne her gang er sidste gang!!
Så i dag for i lidt om solen og månen.

Solen er egentlig bare en almindelig stjerne, ligesom de mange andre der er i universet, men den er også kilden til alt liv på jorden og centrum i vores solsystem. Solen består af 74% brint, 25% helium og mindre mængder af andre grundstoffer. Solens kerne er 15,5 milliarder grader varm, hvor overfladen "kun" 5500 grader, dette er stadig nok til at al stof bliver til gas.

Måner er større sten og planetlignende masser der kredser om en planet.

Her er navne for månen på forskellige gamle sprog:

• Sumererne – Nanna         

• Græske bystater – Hekate & Selenê

• Babylonien – Sin   

• Romerriget – Luna

• Fønikerne – Yarkhibol     

• Præ-islamisk Arabien – Hilāl

• Egypterne – Thoth           

• Grønland - Aningaaq

Det var at hvad vi havde for denne gang! 

Håber i har for noget ud af vores lille blog!

Heeeej der ude!                                                                                             Mandag d. 13 April

Håber i har det godt, for det har vi! Vi har alle nydt vores lille miniferie, og det håber vi selvfølgelig også at i har!

I dag fortsætter vi med energi, så her får i lidt mere omkring det.

Vi har fundet en lille applette der fortælle hvordan mekanisk energi virker.

http://hval.dk/web/bruger/eraun/virtex/mekanik/lodretsving.html 

og så får i selvfølglig også lige formlen til mekanisk energi. 

Mekanisk energi defineres som summen af den potentielle energi og den kinetisk energi. Så formlen kommer til at se sådan ud:

 

Så får i lige lidt om hvad forskellen på potentiel energi og kinetisk energi.

Mekanisk energi kan forklares ved hjælp af en elastik. Når elastikken er udstrakt og klar til at blive fyret af, er det potentiel energi der ligger i elastikken. Men lige så snart du slipper elastikken bliver den potentielle energi omsat til kinetisk energi, der gør at elastikken kan flyve af sted.

Kinetisk energi kan findes ved formlen

E_kin=1/2m*v^2

Hvor m = massen og v = farten. Så jo hurtigere legemet bevæger sig jo større er den kinetiske energi.

Potentiel energi kan findes ved formlen

E_pot=mgh

M er stadig lig med masse, g = tyngdeaccelerationen, altså 9,82m/s2 og h = den lodrette højde.

Herefter fik vi til opgave og finde lidt om tyngdekraft og tyngdeacceleration.

Tyngdekraft er den der holder os nede på jorden.
Tyngdekraften kan være mellem jorden og månen. Selvom månen er mindre end jorden kan de stadig godt trække i hinanden. Det er også dette der gør at vi har lav- og højvande. Når månen bevæger sig rundt om jorden ”trækker” månen i jordens have og det giver effekten af lav- og højvande.

Tyngdeacceleration er en konstant og her på jorden er den 9,82 m/s²

^{Det var alt hvad vi havde for i dag.} 

^{Vi ses igen i morgen!} 

Energi

Heej alle!                                                                                       Mandag d. 6 Maj

Siden sidst er der sket en masse, vi har haft weekend og det er ikke gået stille for sig!
I dag har vi fået til opgave om at skrive om energi, så her får i lidt om energi.

Energi typer:

Vi har en masse forskellige energi typer.

De er her:

• ·      Termisk energi
• ·     Kemisk energi
• ·      Elektrisk energi
• ·      Strålingsenergi
• ·      Kerneenergi
• ·      Magnetisk energi
• ·      Elastisk energi
• ·      Lydenergi
• ·      Mekanisk energi
• ·      Lysenergi

Alle disse energi former kan blive inddelt i to store hoved former, disse to er kinetisk energi og potentiel energi. Alle andre er lidt varierende blandinger af de to.

Måden man skelner kinetisk og potentiel energi fra hinanden er at kinetisk energi er en funktion af dens bevægelse. Potentiel er en funktion af objekts position.

Formlen for kinetisk energi er: Ekin = 1/2 * m *v2

Formlen for potentiel energi er: Epot = m* g* h

Disse formler vil vi komme mere ind på næste gang.

Energibevarelse:

Det er i teorien ikke muligt at bevare energi, derfor skal energien bruges i det øjeblik den produceres. Man kan dog lukke energien ind i et lukket system og derved isolere denne. På denne måde kan man beholde den energi man skal bruge senere i længere tid. 
I Danmark løser man problemet med at energi ikke kan bevares ved at tjekke hvor meget energi der bliver brugt de forskellige tidspunkter af døgnet og så producere energien ud fra disse tal. 
Termodynamikkens 1. lov siger at den varme der strømmer ind i et system, er lig med forøgelsens indre energimængde minus det arbejde , som udføres af systemet. Altså energi kan omdannes fra en energiform til en anden, men aldrig skabes eller ødelægges - man kan ikke få mere ud end man får ind.

Nytteværdi:

Nytteværdien er den del af energien man kan bruge til det ønskede formål. Tag nu en elkedel som eksempel. Formålet er at få opvarmet vandet inde i den, den mængde energi der decideret bliver brugt til dette er nytteværdien. Men undervejs vil der gå energi til at opvarme varmelementet i kedelen og, opvarmning af selve kedlen og dannelse af damp, alt dette bliver så betegnet som spildenergi. 


Dette kan forklares med en formel: η=E_nyttig/E

Det var alt for i dag!!! :D

seeeeeeees!!!!!!