Heeeej allesammen!                                                                                 Tirsdag d. 30 April

Så er vi i gang igen!! Her kommer det sidste til lys og lyd!Vi starter ud med at forklare om lyd bølger. 

Lyd bevæger sig i længdebølger der fungerer ligesom en fjeder man skubber og trækker i. Så når noget skaber en lyd sker det ved at stofmolekylerne skubber til hinanden. Dvs. at i vakuum vil der ikke være noget lyd, da der ikke er nogen molekyler til at skubbe til hinanden.
Lyd har derfor brug for et stof, eller medie, at bevæge sig i. Lyden bevæger sig med forskellige hastigheder i forskellige medier. Det er dog ikke kun mediet der har betydning for lydens hastighed, men også temperaturen har en stor betydning. Jo koldere temperaturen er jo langsommere bevæger lyden sig. I almindelig luft ved almindelig stuetemperatur (20C grader) bevæger lyden sig med 343m/s.

Så kommer vi til lys bølger.

Lysbølger er tværbølger, dvs. at alle bølgens partikler bevæger sig op og ned, men de rykker sig ikke frem ad. Så hvis du tager en balje vand og laver bølger i den, sætter et korkprop i, vil korkproppen kun bevæge sig op og ned med bølgen, men ikke frem. Lys bølger har heller ikke brug for et medie til at udvikle sig i, så lys kan godt bevæge sig i vakuum.
Einstein fandt ud af at lys har en hastighed på næsten 300.000 km/s i tomme rum (vakuum) og lidt mindre i andre medier.

Har temperatur en betydning?

Nej, temperaturen har ingen betydning for lys bølgers hastighed. Men temperaturen af lyskilden kan ændre lyskildens, altså lysets, farve. Hvis vi ser på stjernerne ude i rummet, er de varmeste stjerner i blå farver, mens ikke så varme stjerner ses som røde. Dette er mærkeligt da vi her nede opfatter rød som en varm farve og blå som en kold farve. Her i gruppen er vi blevet enige om at det med rød er varme og blå kulde er meget psykologisk, mens det der sker ude i verden kan være nogle rigtig høje temperaturer så vi stadig ville se rød som varm. 

En dag uden Genzel!

Det var alt for i dag!!!
Vi seeeeeees 

FARVER!!

Heeeeeeej alle søde mennesker!                                                                     Mandag d. 29 April

Siden sidst har Camilla scoret sit første mål i 1. Division i fodbold - det er hun ret oppe at køre over.. suk.
Ellers har vi bare nydt vores forlængede weekend med hygge og afslapning.

Dagens emne er lys og farver:

Lys består af en masse små bølger, alle bølger har forskellige bølgelængder (frekvens), dvs. at vi også ser forskellige farver. Så f.eks. gul har en bølgelængde og rød har en anden.
Vi måler bølgelængde i nanometer (nm), dette gør jo så også at vi ikke kan se bølgerne men de er der!
Men alt dette med bølger og længder kommer vi nærmere ind på næste gang.

Det menneskelige øje kan kun se en lille del af det elektromagnetiske spektrum. Dvs. Vi kan ikke se radiobølger, men til gengæld kan vi hører dem. 

Når vi ser en farve, er farven oprindeligt hvid, men de små bølger der er i luften gør at det bliver en anden farve.

Lyset bliver til tider beskrevet som partikler og til tider bølger.
Partikler kender vi fra atomfysikken, bliver beskrevet som elektroner, men i kvantemekanikken bliver partiklerne beskrevet som bølger!
Så om lyset bliver beskrevet som partikler eller som bølger afhænger af forsøget man laver.

Det var alt for i dag - vi ses i morgen (åbenbart) til mere farve og bølger!!!!
SEEE YA!!

BIG BANG!

Godmorgen alle sammen!                                                                               Mandag d. 22. April.

Siden sidst, har vi været til en masse fødselsdags fester og haft kærestebesøg (FIE). Ellers er der nok ikke sket det helt store.... Altså udover en masse pigebørn der græd over mr. Justin Bieber. HVORFOR?! - Det må guderne vide! 

Idag vil vi komme lidt nærmere på kosmologisk princip, Big Bang og universet..

Det ved vi inden vi læser om vores emner: Ingen af os ved NOGET som helst om "kosmologisk princip". Big Bang var starten på ALT. Universet er utroligt stort.

Det ved vi EFTER vi har læst om vores emner: 

Kosmologi er et felt inden for astronomi, her beskæftiger de sig med hvordan universet har udviklet sig gennem årene. Eftersom, at Big Bang teorien er beskrevet så godt, arbejder kosmologerne ikke med den, de arbejder mere med de større objekter så som galaksen, galaksehobe og superhobe.

Det kosmologiske princip vedrører universets opbygning og udsiger, at dette på store skalaer er homogent og isotopt.

Homogent er, at lige meget hvor man er i verden og kigger på, vil de være lige. Man vil føle sig i centrum. 

Og isotopt er ulighed, så det ikke være ville være lige. 

Ifølge den fysiske viden er Big Bang dét der ”opfandt” universet, som kom frem fra en enorm tæthed og temperatur. Dette skete for omkring 13,82 milliarder år siden.

Dette kan sammenlignes med kristendommen – ” I begyndelsen, da Gud skabte himmelen og jorden, var jorden først en formløs, kaotisk masse; men Guds Ånd rugede over de mørke vande. Og Gud sagde: »Lad der blive lys!« og lyset blev til.” (1. Mosebog kapitel 1) – Ligesom Gud ”pludselig” fik lys, ligeså ”pludselig” skete Big Bang.

Universet defineres som alt eksisterende, planeter, stjerner, galakser, stof, energi, osv. Man har udregnet at universet er ca. 13,7 milliarder år gammelt. Efter 500.000 år opstod atomet, indtil da havde universet kun bestået af brint og helium. Universet er stadig i forandring og det udvider sig hele tiden. Det udvider sig faktisk hurtigere og hurtigere. Det tomme mellemrum mellem galaksehober, bliver stadig større. 

Stjernerne opbruger langsomt al helium og brint der er i rummet, så til sidst vil der ikke være nok tilbage til, at skabe nye stjerner og planeter. 

Der findes tre teorier for hvordan universet kommer til at gå under:

1: The Big Crunch - Det hele vil trække sig sammen 

2: The Big Chill - Massen vil være for lille til at kunne trække sig sammen igen så universet vil fortsat udvide sig og gradvist gå i stå

3: The Big Rip - Den mørke energi vil med tiden vokse og til sidst "rive" universet itu.

Det var alt fra CEA idag - Vi ses snart, for SÅ let slipper I ikke af med os! 

HEJ FANS (og Peter) - (Ej, det bare gas)!                                                      Mandag d. 15. April.
Siden sidst, har vi fundet Fie vi har dog også haft weekend igen (sjovt nok) - For nogle har den været en vild en af slagsen - MEN man bliver jo kun 18 år én gang, ikke Fie?? - TILLYKKE MED DAGEN I ONSDAGS (d. 10 april) - HURRA!
Vi har forresten IGEN været flittige i skolen, for SÅ gode elever er vi jo bare!  

Denne dag skal vi skrive om atomet. Det vi vil komme nærmere ind på er hvordan kemien (det periodiske system), og fysikken (kernekort) opfatter et atom.
Et atom består af en kerne og en række negativt ladede elektronskaller. Kernen er utroligt lille, og indeholder  to slags partikler - positivt ladede protoner og neutrale neutroner.

Kemi er læren om materiens forvandling og de basale atomare byggesten i naturen. Det periodiske system viser alle ca. 90 grundstoffer (forskellige kilder angiver forskellige tal) plus 25 stoffer man har skabt i laboratorier.
Teorien siger at alt stof er dannet af en mængde
meget små enheder kaldet atomer. I kemien studerer man disse atomers
interaktioner med hinanden, både enkelte atomer og kombinerede atomer.

Bohrs atom model
I 1919-22 udarbejdede han teorien bag det
periodiske system. Senere fulgte spaltningen af atomkerner.
Denne model tager ikke hensyn til atomer med flere
elektroner. Bohr fandt frem til hvordan elektroner i et atom bevæger sig rundt
om kernen. Han fandt ud af at det ikke var som solsystemet, men at de måske
ændrede retning for at blive i en bane om kernen. Han mener ikke at det ligger
i ringe men i energi Niveauer og efter som at de ligger i niveauer har han
fundet frem til dette.
Ifølge Bohrs atommodel er der to måder, hvorpå et
atom kan springe fra en stationær tilstand til en anden:
Absorption. Et atom kan absorbere (optage) en
foton ogderved springe til en stationær tilstand med højereenergi.
Emission. Et atom kan springe til en stationær
tilstandmed lavere energi ved at emittere (udsende) en foton.
Så alt i alt forklarer Bohrs teori et atoms
linjeperspektiv. Hvilket han siger, er et atoms ”fingeraftryk”.

Det var "lidt" om atomer... 

Vi smutter nu! 

- Goodbye my lovers - goodbye my friends! (eller.....) 

Hvad er fysik, og de vigtige teorier?

Hej igen!                                                                                                       Mandag d. 8. April.

Siden sidst, har vi haft weekend - ellers har vi egentligt ikke lavet det helt store, udover at være flittige i skolen, som vi jo altid er.
Sidste gang fortalte vi lidt om fysik eksamen, og i dag skriver vi lidt om, hvad fysik er, og lidt om dens vigtigste teorier.

Jamen, hvad er fysik så? - For at være enkel, så er fysik det modsatte af biologi - Biologi er læren om ”levende” organismer såsom dyr og planter mm. – Hvor fysik er læren om ”døde” ting såsom verdensbilledet, energi, lys og lyd.

Nu for at lave en tidslinje, så det er let at forstå, omkring fysikkens tidsperioder.

I fysikkens middelalder levede Aristoteles ca. 350 før Kristus, og var manden som fik bekræftet sin opfattelse om, at verden bestod af de fire elementer, altså luft, jord, vand og ild. Dette beviste han med noget så simpelt som et stykke træ og noget ild.
På samme tid levede filosoffen Democrit som mente, at alle stoffer var delt i partikler som ikke kunne gøres mindre.

I fysikkens middelalder beregnede man ikke teorierne, men udførte blot observationer

Klassisk fysik begyndte omkring 1600’tallet sammen med Galileo Galilei. Galileo var manden der fastslog sammenhængen mellem faldtiden og faldlængen, som førte ham til overvejelser omkring accelerationen i et legeme. Newton førte disse resultater videre og kom frem til teorien bag tyndekræften. Man begyndte på systematiske eksperimenter og indføre matematik i fysikken, der betød, at man begyndte at regne på at få svaret i stedet for kun at ”tænke” det.

Den moderne fysik begyndte i 1900’tallet med relativitetsteorien og kvantemekanik. I denne tid levede Albert Einstein, som viderearbejdede med teorien bag lysets hastighed, og færdig gjorde den. Derudover udviklede han relativitetsteorien 

 

I dag mangler vi forresten Annesofie - HVOR ER DU?????? 

Det var alt for i dag - Vi ses snart! 

- CEA.

Første blog

Hej alle sammen!  :-D                                                                                        Tirsdag d. 2. April.

Vi er tre piger fra 1.C på Esbjerg Gymnasium, som har fået denne super opgave af vor lærer, hvor vi skal blogge om vores fysik op til eksamen.

I venstre side af dette bord sidder ved mig, Annesofie Thomsen.
På min højre side har vi Emma Buchan.
I midten sidder jeg selv, som hedder Camilla Genzel. - Tilsammen udgør vi CEA!

Nok om os - Nu til dét, det faktisk handler om.

Fysik eksamen foregår ved at man trækker et emne, hvorefter man har 24 timer til at forberede sig på sin opgave. Opgaven man trækker, er et emne der har været på klassen, men hvor man ikke kender til billaget. Billaget kan være perspektiveringen til opgavens emne. Eksamen består af 24 minutter, og er opdelt i to dele. Første del skal man præsentere og forsvare sin egen opgave. Hvor anden del består af en samtale mellem censorer og elev, i denne del aflevere man billaget.

OG det er sådan du går til eksamen i fysik i 1.G.

Det var alt for idag. Kan I have en god tirsdag.

- CEA.